Debat om frem­tidens boliger for ung som gammel

Vær med i debatten og giv dit bud på fremtidens bolig.

Fredag på Rådhustorvet kl. 10.00-12.00

Debat mellem studerende fra Vejle Teknisk Gymnasium, som giver deres take på fremtidens ungdomsbolig og gruppen ”DOKK8000” fra Aarhus, der vil fortælle om deres tanker om at etablere fremtidens bofællesskab, der henvender sig til folk i alle aldre – både singler og familier og med forskellige ressourcer.

På fremtidsværkstedet får vi indsigt i unge som ældres boligdrømme og vil diskutere mulighederne på tværs! Hvordan kan vi fremme fællesskaber og inkluderende boligområder? Hvilke boligtyper mangler vi i Vejle Kommune?

Boligdrømmene diskuteres med politikere, udviklere, Ældrerådet og boligorganisationer - og debatten er et vigtigt indspark ift. Vejle Kommunes fremtidige boligpolitik.

Kom forbi og giv os dit bud på fremtidens bolig!