Del­tag i Vejles Folke­møde

Vejles Folkemøde er en folkefest, hvor vi gerne vil fejre mangfoldigheden, fællesskabet og nærdemokratiet.

Til Folkemødet sætter vi fokus på emner inden for resiliens, fællesskaber og nærdemokrati. Idéen bag Folkemødet er, at vi sammen med dig kan skabe nye måder at tænke og løse problemer på, og dermed bane vejen for en bedre fremtid for os alle. 

Vær med til Vejles Folkemøde d. 8. og 9. juni
  • Generelt om Vejles Folkemøde

  • Hvad handler Vejles Folkemøde om?

    Folkemødet handler om at sætte ord på de problemer og emner, der optager dig og dem omkring dig, og som i stigende grad bliver en del af dét, at leve i det 21. århundrede. Det kan være klimaforandringer, ensomhed, urbanisering, robotternes indtog eller noget helt femte.

    Vejles Folkemøde er en neutral platform, hvor du sammen med andre borgere, politikere, embedsmænd og frivillige organisationer kan mødes og snakke om nutidens problemer og fremtidens løsninger. Dialog og debat er i fokus, så vi kan træne vores demokratimuskler og bedre løfte i flok. 

  • Hvor og hvornår sker det?

    Vejles Folkemøde holdes d. 8. og 9. juni 2018 på Rådhustorvet i Vejle. Der vil dog også foregå andre arrangementer rundt omkring i byen, f.eks. i Foreningernes Hus og Mariaparken. 

  • Hvem kan deltage i Vejles Folkemøde?

    Alle er velkomne til at deltage i Vejles Folkemøde - også selvom du ikke bor i Vejle Kommune. 

  • Kan jeg bidrage til folkemødet?

    Du kan bidrage med idéer til debatemner eller arrangementer. Er du medlem af en forening, virksomhed, organisation, et lokalråd eller en netværksgruppe med noget på hjertet, kan I kontakte Vejles Folkemøde og blive en del af programmet. 

Folkemødet er udsprunget af Vejle Kommune’s medlemskab af netværket, 100 Resilient Cities, som du kan læse mere om her


* Resiliens betyder modstandskraft eller robusthed over for alle de udfordringer, vi kan blive mødt af; f.eks. oversvømmelser. Sammen med 100 andre byer har Vejle forpligtet sig til at udvikle og dele løsninger med resten af verden.

  • Gitte Grove Poulsen

    Direktionssekretariatet

    Send e-mail
    telefon 76 81 00 00